Tilmeld dig her. Pris 2495,- (+ moms)

26 September 2018 09:00-16:00Danmarks Japanske Have

Bootcamp

Mynewsdesks Bootcamp er en heldagskonference skræddersyet til dig, som arbejder med kommunikation og ønsker at få nye input og ideer til dit arbejde, så du i højere grad kan bidrage til virksomhedens strategiske mål. 

En række oplægsholdere står klar til at inspirere dig med oplæg og workshops om blandt andet: 

- Fremtidens tendenser
- Værdien af PR
- Indsigt i hvordan man bygger et brand
- Hvordan man skaber stærke relationer til journalister. 

Som deltager på Bootcamp bliver du en stærkere kommunikatør. Så enkelt kan det siges. 

Prisen for Mynewsdesk Bootcamp er 2 495,- + moms
EARLY BIRD 1995,- (+moms BESTIL INDEN 31. AUG.)
I prisen indgår al forplejning i løbet af dagen inkl. morgenmad, frokost og kage, frugt og kaffe i pauserne. 

For at deltagerne skal få bedst muligt udbytte af dagen og tid til spørgsmål og sparring, er der et begrænset antal pladser. Bootcamp afholdes i såvel København som Aarhus.

Program

08.30-09.00: Registrering, kaffe og let morgenmad

09.00-09.15 Velkomst af Mynewsdesk og præsentation af dagens program

09.15-09.50 Hvordan ser fremtidens kommunikationsbranche ud?

Hvad skal fremtidens kommunikatører kunne? Vi starter dagen med et spark bagi, når forsker og lektor på Institut for Kommunikation på RUC, Lisbeth Thorlacius fortæller, hvad kommunikationsstuderende bliver eksperter i, og hvilke tendenser og emner, der forandrer vores arbejdsliv. Hun var som studieleder på Institut for Kommunikation med til at indføre undervisning om sociale medier, digital strategisk kommunikation og visuel kommunikation.

09.50-10.30 Kommunikation i den digitale tidsalder

Trine Tirsgaard ved om nogen, hvordan man  positionerer sig som markedsledende i et stærkt konkurrencepræget marked. Hun har 20 års erfaring med de fleste kommunikations discipliner i virksomheder som e-Boks, PBS, Nets, Microsoft og nu hos Netcompany. Med i bagagen har hun erfaring og en holdning til, hvordan man driver effektiv og klar kommunikation for brands i den digitale virkelighed, vi lever i.
På Bootcamp deler hun sine erfaringer med digitale strategier og hvordan man bygger et succesfuldt brand med kommunikation og storytelling.

10.30-10.45 Pause. Kaffe, te og frugt og måske en benstrækker

10.45-11.45  Turnarounds og troværdighed: Sådan bygger du et brand

Som kommunikationschef hos Norwegian var Daniel Kirchhoff med til at starte flyselskabets perceptionsrejse i Danmark – fra relativt ukendt til en af de vigtigste og mest kendte aktører i dansk luftfart. Nu er han nyansat kommunikationschef hos Scandic Hotels og skal løfte hotelkædens omdømme fra støvet og usynlig til nytænkende, tilstedeværende og cool. Han giver indblik i sine tanker om en proaktiv kommunikationsindsats, og hvordan man finder historier, der understøtter virksomhedens strategiske mål. 

11.45-12.45 Frokost

12.45-14.45 Workshop med udgangspunkt i deltagernes egen organisation. Ordstyrer: skribent og foredragsholder Amalie Lyhne, tidl. debatredaktør på Nyhedsavisen og pressechef på Christiansborg.

14.45-15.00 Pause. Kaffe, te og frugt og måske en benstrækker

15.00-16.00 Journalistdebat om dårlige pressemeddelelser og succesfuld kommunikation

Presserådgiver og journalist Sara Schlüter og journalist på Århus Stifttidende Henrik Skov fortæller, hvad der skal til for at give din organisation bedre medieomtale og blive journalisternes foretrukne kilde. Hvad skal du gøre - og hvad skal du absolut ikke gøre? 

Der bliver mulighed for at stille spørgsmål til samtlige oplægsholdere undervejs og efter hvert oplæg. Så forbered de spørgsmål, du altid har ønsket at få svar på! 

Praktisk information

Bootcamp afholdes i Danmarks Japanske Have mellem plaskende vandfald, små bjergsøer, slyngende stier og statuer. Haven er præget af enkelhed, ro og harmoni i typisk japansk stil, så tænk gerne på at respektere roen, når du bevæger dig rundt i haven.

BIL:
Kommer du via E45 fra syd eller nord skal du køre af ved Aarhus N i retning mod Lisbjerg.

Kommer du fra Aarhus C skal du køre via Randersvej i retning mod Lisbjerg. 

OFFENTLIG TRANSPORT:
Bus 117 og 118 kører begge direkte til døren fra Aarhus midtby med afstigning ved det første stoppested efter Lisbjerg.

Al forplejning i løbet af dagen er inkluderet. Når du har tilmeldt dig, får du en mail med spørgsmål om specialkost. 

Tilmeld dig her. Pris 2495,- (+ moms)

Talere

Trine Tirsgaard
Kommunikationschef hos Netcompany

Group Communications Director hos Netcompany og varetager kommunikationen omkring en af dansk erhvervslivs største vækstsucceser. 

Hun har 20 års erfaring fra blandt andet PBS, Nets, Microsoft og Nike. 

Read more

Daniel Kirchhoff
Kommunikationschef hos Scandic Hotels

Kommunikationschef hos Scandic Hotels med ansvar for ekstern og intern kommunikation og PR. 

2011-2017 kommunikationschef hos Norwegian

Read more

Lisbeth Thorlacius
Lektor og underviser på Institut for Kommunikation, RUC

Forsker og lektor på Institut for Kommunikation på RUC. Hun var som studieleder på Institut for Kommunikation med til at indføre undervisning om sociale medier, digital strategisk kommunikation og visuel kommunikation.

Read more

Henrik Skov
Journalist på Århus Stiftstidende

Erhvervsjournalist på Århus Stiftstidende med ansvar for dækningen af erhverv og industri. 

Read more

Sara Schlüter
Journalist og presserådgiver

Har blandt andet arbejdet som presserådgiver hos Dansk Flygtningshjælp, redaktør på DR og journalist hos Berlingske og Nyhedsavisen. 

Foto: Agnete Schlichtkrull

Read more

Amalie Lyhne
Skribent, ordstyrer og underviser

Cand. scient. pol.

Selvstændig skribent og underviser i skriftlig formidling.

Tidligere debatredaktør og jourhavende på Nyhedsavisen, pressechef i Liberal Alliance og lederskribent for Børsen. 

Foto: Karoline Lieberkind

Read more

Organized by

Katrine Barslev
katrine.barslev@mynewsdesk.com

Katrine er kommunikationsansvarlig hos Mynewsdesk og står for alle aktiviteter i Danmark. 

Hun er uddannet journalist fra DMJX og har arbejdet som korrespondent for Kristeligt Dagblad og DR, inden hun blev en del af holdet hos Mynewsdesk. 

Annette Pedersen
annette.pedersen@mynewsdesk.com

Annette er Customer Success Manager hos Mynewsdesk og står for onboarding og pleje af nye og eksisterende kunder.

Hun er sparringspartner for marketing og account management på det danske marked og sidder sideløbende med mindre content opgaver.

Hun har 14 års erfaring indenfor detail - og restauration, så hun er vant til at varetage kunder i større og mindre omfang.